23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elektronikgigant vil åbne 30 specialbutikker

B&O vil være mere eksklusive, og for at opnå den status er de nu gået i gang med næste skridt i topchef Kristian Teärs plan.

For efter de tidligere på året fjernede produkterne fra over 1000 forhandlere, så er de i gang med at opruste på eget butiksnetværk. Således har de for nyligt åbnet nye flagskibsbutikker i London, Paris og New York.

Og flere er på vej, skriver Børsen.

- Vi ønsker at åbne ti lignende butikker så hurtigt, det kan lade sig gøre. Det er stadig meget usikkerhed i verden. Men over en periode på fem-seks år håber vi at have omkring 30 af denne type butikker rundt om i verden, siger Kristian Teär til Børsen.

Direktøren fortæller, at de nye butikker kommer til at skille sig ud fra andre B&O-forretninger på særligt ét parameter: eksklusivitet.

Butikkerne skal udgøre en oplevelse i sig selv, og blandt andet har butikken i London en bar. Derudover bliver det store butikker der ligger i mondæne kvarterer med naboer som Balenciaga og Louis Vuitton.

De eksklusive butiksåbninger kommer som led i B&Os strategi om i endnu højere grad at positionere sig som et luksusbrand. Tidligere har Kristian Teär også brugt det som forklaring på, at selskabets produkter bliver ved med at stige i pris.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109